Kære alle sammen.
Trods modstand og udfordringer kan vi langt om længe sætte valget igang.
Stemmeudvalget kommer rundt på stuerne ligesom de plejer og som de har gjort de sidste 80 år.
Og man kan også stemme elektronisk.
Håber på et godt valg og at i alle stemmer.
Og dette er det vi skal stemme om.
LØNAFTALEN 2025-2027
Ekspeditionsarbejdernes Klub har den 4. juni 2025 aftalt at sende aftalen om lønstigninger for de næste tre år til afstemning.
Aftalen kommer til afstemning fra i morgen den 19. juni og slutter 7. juli kl. 12.
Stemmeudvalget vil stå for afstemningen.
Lønstigning
2025
Timelønnen vil stige med 5 kr. i timen pr. 1. marts 2025
Kval. tillæg stiger med 2,3%
2026
Timelønnen vil stige med 4,75 kr. i timen pr. 1. marts 2026
Kval. tillæg stiger med 2,2%
2027
Timelønnen vil stige med 4,50 kr. i timen pr. 1. marts 2027
Kval. tillæg stiger med 2,1%
Kval. tillæg er:
Towing
Loading Supervisor
Formand
Instruktør
Jobtræner
Stigningen gælder for alle tillæg der gives for ovennævnte funktioner, altså både for dem på ”gamle tillæg” og dem på de nye tillæg.
Industriens Overenskomst
De øvrige resultaterne fra Industriens Overenskomst kommer oven i ovennævnte:
Vederlag til AMR
Vederlag på 9.000 kroner til dig som er arbejdsmiljørepræsentant og medlem af 3F.
Lærlingeløn stiger med 4% i år og 3,5% de næste to år.
Fritvalgskonto stiger fra 9 til 11 procent, 1 % 1.marts 2026 og 1 % 1.marts 2027.
Som noget nyt kan du f.eks. ledsage din samlever eller dine forældre til lægebesøg, samt holde barns tredje sygedag og to børnebørns-omsorgsdage.
Arbejdsgiver indbetaler 1 procent mere til din pension. Med din egen indbetaling på 2 procent, kommer du i alt op på 13 procent.
Fuld løn under forældreorlov til deling stiger fra 40 til 42 uger.
Overarbejdstillæg stiger med 3% 1.marts-2025, 3% 1.marts-2026,
og 3% 1.marts- 2027.
Forhandlingerne med SGH
Det har været et kort forhandlingsforløb, hvor disse spørgsmål også har været på bordet fra vores side:
Ligeløn evt. med en anciennitetstrappe, så man stiger gradvist i løn
Fastholde dem på gammel løn på den nuværende løn i de næste 3 år, til gengæld ville vi acceptere en lidt lavere startløn.
Tidligere weekendtillæg.
Ens tillæg på kval uanset om man er på ny eller gammel løn.
Betalt frokost.
Betalt fagforening/A-kasse.
Bedre tørne, ingen enkeltstående fridage, længere vagter, færre ind møder, 7/7, mv.
Fri hver 2 weekend.
ASH, at man kan samle sine søn og helligdages timer, og afholde dem som ferie.
Disse ting kunne vi dog ikke komme til enighed om. Men vi sluttede altså forhandlingerne med at lave en ren lønaftale.
Lønstigning matcher de øvrige kolleger i SAS.
Hvis der stemmes ja til aftalen, vil der ske efterregulering af lønnen med virkning fra 1. marts 2025.
Nu er det op til jer kære 3F kolleger i SGH, og det er vigtigt at ALLE stemmer.
VH Bestyrelsen/Forhandlingsudvalget.