Corona opdatering

Kære kollegaer

Der er kommet et bump på vejen i forhold til vores aftale med ledelsen fra 19. marts 2020 om Coronasituationen. Den del af aftalen om, at vi midlertidigt dropper de 4% fra fritvalgskontoen, er blevet underkendt i DI og CO Industri. De 4% er en del af Industriens Overenskomst, som hverken vi eller firmaet ”ejer”, og den må vi ikke ændre på. Hos os er Fritvalgskontoen som i ved på 6%. De ekstra 2 %, der er forhandlet lokalt, må vi gerne ændre på. Vi har derfor lavet en tillægsaftale om, at de ekstra 2 % Fritvalg trækkes hver måned, fra april til december, altså ni måneder. For den enkelte er regnestykket præcist det samme, men beløbet trækkes nu over ni måneder i stedet for over tre måneder. Hvis der måtte blive overtallighed i perioden, og nogen opsiges af den grund, vil man træde ud af aftalen fra den 1. i måneden efter opsigelse, og dermed få indbetalt fuldt Fritvalgsbidrag på 6%. Hele tillægsaftalen er tilgængelig på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen Klubben.